Jack-stik

Jack-stik generelt Jack-stik er elektriske stik, som bruges til at forbinde elektroniske apparater, så disse kan udveksle signaler. Disse stik anvendes i tre forskellige størrelser; standard (hvor stikbenets diameter er 6,5 mm), mini (diameter 3,5 mm) og mikro (2,5 mm i diameter), og de primært til at forbinde elektronisk lydudstyr. Jack-stik i alle tre størrelser er udformet som et enkelt "stik-ben" med cirkelrundt profil, og dette stikben er inddelt i to, tre eller i nogle tilfælde fire elektrisk ledende zoner (1, 2 og 3 på figuren til højre), adskilt af isolerende afstandsstykker (4). Det yderste stykke har en indsnævring, så en fjederlås kan fastholde stikket når det sættes i en dertil indrettet fatning.

Forbindelser i et jack-stik

Det inderste ledende stykke på stikbenet (1) bruges så vidt muligt altid til stel, fordi visse fatninger for jack-stik er indrettet sådan at denne del af stikket får kontakt til det (evt. stelforbundne metal-) kabinet, som apparatet med fatningen er indbygget i.

Jack-stik til mono-signaler

I et monosignal er der kun en enkelt lydkanal, og signalet for denne forbindes til spidsen (3) af jack-stikket.

Jack-stik med 3 signalveje

Stereo-jack-stik bruges dels til stereosignaler, dels til balancerede monosignaler samt mono-signalkilder der kræver strøm:

10Historisk

Inden telefonnettets automatisering anvendtes jack-stik i meget store antal i de manuelle telefoncentralers centralborde. De var her udsat for megen slitage, samtidig med at der måtte stilles strenge krav til overholdelse af tolerancen på jack-stikkets diameter.

I Danmark kom man - modsat de fleste andre lande - først efter 1950 i gang med at automatisere telefonnettet. Det var derfor af stor betydning at den danske telefonindustri tidligt havde etableret produktion af jack-stik af høj kvalitet, et produkt som tillige blev en vigtig eksportartikel.

Note om terminologien: I telefonteknikken taler man om en prop, og den her i artiklen omtalte "fatning" betegnes jack.